Archive for oktober 2007

Mormor har fødselsdag…

tirsdag, oktober 30, 2007

…og det har hun jo, og det er i dag. Mormor har fødselsdag og det har hun jo i dag. Og hør nu her hvordan vi hurra råbe vil, og hør nu her vi hurra råbe vil. Hurra, hurra, hurra, hurra. Hurra, hurra, hurra, hurra. Hurra, hurra, hurra, hurra. Hurra, hurra, HURRA!

Mormor havde valgt at fejre sin fødselsdag hjemme hos os. Da jeg vågnede fra min eftermiddagslur var det mormor der kom ud og hentede mig. Moster Linda var kommet sammen med mormor, så vi havde en hyggelig eftermiddag hvor vi bl.a. gik en tur i frederiksbergcentret. Mormor havde købt en megasej tallerken til mig. Den kan sættes fast på bordet med sugekopper. Nu håber jeg at mor og far for fremtiden vi servere min mad på tallerken istedet for direkte på bordet som de plejer. Vi gav mormor en flot computertaske i fødselsdagsgave. Jeg havde desuden lavet et fint håndaftryk med fingermaling. Nøj, det var noget svineri. Men det blev ret flot. Klokken seks blev morfar og moster Tulle hentet på stationen. Imens tog far og jeg en timeout i mine seng. Jeg var vildt træt så det fik mig virkelig til at falde til ro. Jeg er glad for at far ikke sover i min seng hver nat, for der var ikke meget plads til mig.

Mor og mormor hentede mad på thaiaway og så hyggede vi allesammen lige indtil jeg skulle i seng.

I går var mormor også på besøg. Hun passede mig hele formiddagen mens far lavede vores køkkengulv. Det var regnvejr, så vi blev nødt til at lege indendørs. Far skilte et skab ad og det blev jeg straks nødt til at kigge nærmere på.

Da mor kom hjem fra skole skulle vi ud og købe fødselsdagsgave til mormor. Jeg sad og hyggede mig en indkøbsvogn mens vi fandt en gave. Jeg gad ikke spise aftensmad. Vi fik ellers frikadeller med kartofler og gulerødder. Alt hvad jeg får ind i munden for øjeblikket kommer også ud af munden igen. Jeg gemmer maden som et lille hamster inde i kinderne. Når der ikke er mere plads spytter jeg det hele ud igen. Det eneste jeg vil spise er grød. Det behøver jeg jo ikke tygge på.

Det er sjovt at tænke på at sidste år på dette tidspunkt var jeg i Rom. Altså jeg lå jo stadig i mors mave. Men jeg blev transporteret trygt og sikkert rundt i Roms gader. Selv dengang var jeg en aktiv dreng. Jeg sparkede meget og var så stor at mor havde svært ved at binde hendes snørrebånd. Her er lige et billede af mig og mine forældre for et år siden:

Jeg har forresten lagt min juleønskeseddel ud på hjemmesiden. Den ligger i menuen til højre.

Vintertid

søndag, oktober 28, 2007

I går var far, mor og jeg en tur inde i centrum. Vi gik derind gennem Nørrebro, ned langs søerne hvor jeg fik frokost, derefter forbi nørreport, opad købmagergade, læderstræde, studiestræde og så tog vi bussen hjem igen. Undervejs tog jeg en lille lur, men ellers sad jeg glad og kiggede og smilede til alle de mange mennesker. Det var lidt koldt men jeg var heldigvis godt klædt på. Det var første gang jeg var ude og køre i bus. Der var ikke ret mange mennesker i bussen, så der var god plads til min barnevogn.

I morges vågnede jeg klokken lidt over seks, men i løbet af natte var det blevet vintertid og så klokken var lige pludselig ingenting. Mor og jeg satte os ind og hyggede i stuen og lod far sove lidt længere. Da far stod op skulle det pludselig gå stærkt, vi skulle nemlig ned til mormor og morfar, og jeg skulle have min formiddaglur på vej derned. Vi nåede det hele og jeg fik en god lur i bilen. Hele familien var samlet på Bakkegården; mormor, morfar, moster Linda, onkel Anders, moster Tina og onkel Stefan. Vi havde en rigtig hyggelig dag og jeg snuppede en ekstra eftermiddagslur pga. den ekstra time.

Av av far

fredag, oktober 26, 2007

I nat sov jeg fra 20 til 05 uden afbrydelser. Klokken 5 gav far mig sutten hvorefter jeg sov videre til klokken 8! Flot ik’?

Far stod for min morgenmad. Jeg spiste fint og vi sad som sædvanligt og pjattede lidt. Jeg legede med en poselukker mens jeg spiste og prøvede at proppe den ind i munden på far. Pludselig kom far til at bide sammen om min finger. Hold da op hvor gjorde det ondt. Jeg blev rigtig ked af det og bagefter ville jeg ikke have mere at spise. I eftermiddags gjorde jeg så gengæld. Da far prøvede at fiske noget mad ud af munden på mig bed jeg tænderne sammen og haps så fik far nogle fine tandmærker i fingeren.

Vi har bare hygget herhjemme idag. Far og jeg har været på legepladsen. Senere rullede jeg med mor i Fakta. Jeg gider ikke længere sidde i min skråstol, så far gik ind og spurgte naboen om de ikke ville låne den. Men far stod ude i opgangen og snakkede med Benjamin smuttede jeg ud af døren. Jeg har længe forsøgt at komme ud af døren når den blev åbnet. Men selvom jeg kravler hurtigt så når mine forældre altid at lukke døren inden jeg kommer ud. Denne gang var heldet med mig. Jeg fik endelig mulighed for at undersøge hvad der gemte sig derude. Tænk engang der var den sjoveste legeplads derude. I løbet af kort tid kravlede jeg en halv etage op. Det er ingen sag at kravle op ad trapper. Men jeg kan desværre ikke komme ned igen. Så far måtte hente mig og bære mig ind i lejligheden igen.

Dagens menu
Morgenmad kl. 8: Havregrød med bananmos og et drys af abrikoser
Frokost kl. 12: Rejer, fiskefrikadelle og avokado + sødmælk
Eftermiddag kl. 15: Gulerod- og broccolimos blandet med fuldkornsgrød + amning
Aften kl. 18: Hovedret; Rodfrugter og kylling. Dessert; frugtmos

En bragende succes

torsdag, oktober 25, 2007

I dag har min oldefar Bjarne fødseldagsdag. Hip hip hurra for ham. Han må have været meget sød i det sidste år for vejret har været rigtig dejligt i dag. Jeg har taget mig nogle lange lure i barnevognen. To timer i formiddags og to timer i eftermiddags. Mor har været i skole hele dagen, så far og jeg har hygget os herhjemme. Vi har været en tur på posthuset men ellers har vi kun været indendøre. Igen i dag gad jeg ikke spise frokost. Far var ellers meget tålmodig og glad. Men det fik mig ikke til at spise mere. Til aften fik vi ovnstegte grøntsager og frikadeller. Det ville jeg gerne spise. Mor skar maden ud i fine små bidder så jeg selv kunne spise dem med fingerne. Jeg spiste næsten en hel frikadelle, en kartoffel, lidt gulerod og squash. Til dessert fik jeg lidt frugtmos. Så nu er jeg tanket godt op til i nat. Far kaldte min aften-spisning en bragende succes.

Sove igennem – end of story

onsdag, oktober 24, 2007

Det går så godt med at sove igennem. I nat vågnede jeg er par gange men faldt selv i søvn igen. Far kom kun ind til mig klokken halv fire, gav mig et knus og puttede mig igen. Så tabte han også lige et glas vand ned i min seng. Men det snakker vi vist ikke om. Jeg vågnede først klokken kvart i syv, lå lidt i mors og fars seng, blev ammet og stod op.

I går eftermiddags kom morfar forbi en times tid og legede med mig. Mor var i skole, så det var kun far og jeg der var hjemme. Da mor kom hjem hyggede vi og lavde aftensmad. Mor stødte på vores nabo der bor i st tv – de har netop fået en lille dreng, så nu er der en ny legekammerat i nærheden. Mens mor stod og talte med naboen i opgangen kom farfar pludselig forbi – så han smuttede lige ind og sagde hej til far og mig. Jeg var lidt op og køre inden jeg skulle falde i søvn, men til sidst overgav jeg mig.

I dag er der blevet udskrevet valg. Jeg forstår ikke hvad det betyder. Men mor og far vifter med den røde fane. Mor siger at jeg skal have sat et lille rødt flag på min barnevogn, men det går jeg altså ikke med til. Far skulle på arbejde i dag mens mor og jeg skulle besøge Olivia og Katja i deres nye hus i Valby. De bor i kælderen af huset mens det bliver sat i stand. Alma og jeg tog vores eftermiddagslur side om side i deres have. Jeg var ret pjevset og hver gang jeg lå på gulvet kravlede jeg over til mors bukseben og trak mig op.

Jeg har sultestrejket hele dagen. Mor havde ellers købt fiskefrikadeller til min frokost. Jeg spiste ca. 10 bidder fiskefrikadelle og 5 bidder avokado. Men rugbrød det gider jeg altså ikke spise. Jeg var stadig rigtig sulten men lige meget hvad mor fandt på så ville jeg ikke spise det. Min aftenmos spiste jeg med stor modvilje og så spiste jeg er par kartoffel og squash stykker fra min forældres mad. Aftenamningen guffede jeg dog i mig med stor tilfredshed.

Sove igennem – dag 3

tirsdag, oktober 23, 2007

Det går bedre og bedre med at sove. I nat vågnede jeg klokken 23.30. Inden far nåede ind til mig var jeg dog faldet i søvn igen. Så vågnede jeg klokken 3.30 og faldt i søvn efter 5 minutters gråd. Vågnede igen klokken 05 faldt i søvn efter 3 minutter. Klokken lidt i syv vågnede jeg igen. Denne gang blev jeg ammet og så stod vi op. Det er første nat i mit 8 måneder lange liv at jeg ikke har fået mad om natten. Jeg var ikke specielt sulten da jeg vågende, så jeg mangler ikke noget. Mor og jeg sad og legede i stuen en times tid inden far stod op. Jeg spiste morgenmad sammen med mor og far kl otte og kom derefter i brusebad sammen med mor.

Jeg er blevet rigtig glad for at læse/se i bøger. Som regel sidder vi i den store hvide stol i soveværelset og læser. Så peger far eller mor på billederne og fortæller om hvad vi ser. Heh, I skulle høre dem når de siger alle dyrelydene. Kukkuk, kykliky, miav, muh, mæh, pip, rap, vov, og øf. Ja, jeg kender skam godt alle lydene. Når mor siger muh så efterligner jeg hendes lyde. Så det varer nok ikke længe inden jeg selv kan sige de mange lyde.

Sove igennem – dag 2

mandag, oktober 22, 2007

I nat vågnede jeg klokken halv tolv. Far kom gav mig vand på sutten og lagde mig ned. Så snart han gik ud af værelset stak jeg i et højt hyl. Jeg er ikke dybt ulykkelig når jeg græder. Det er mere en slags ih-altså-mor-og-far-jeg-vil-gerne-ind-og-ligge-hos-jer-eller-have-lidt-mad gråd. Nogengange stopper jeg med at græde, men pludselig kommer jeg i tanke om at jeg jo var ked af det, og så begynder jeg at græde igen. Far kom ind til mig efter 3 minutter og derefter gik der 5 minutter inden han kom igen. Derefter stilnede gråden af og jeg lagde mig ned og sov. Klokken fem vågnede jeg igen. Mine forældre havde aftalt at på det tidspunkt måtte jeg godt få mad. Så kunne de også tjekke om jeg var sulten. Jeg spiste lidt og sugede mig fast til mors bryst som en lille igle. Det var mere tryghed end sult. Da mor fik mig hægtet af blev jeg lagt ind i min seng, men det gad jeg ikke, så far måtte tage en lille tur med mig igen. Denne gang faldt jeg i søvn efter 3-minutters turen. Derefter sov jeg helt til klokken halv otte. Hvis jeg selv skal sige det, så var jeg meget dygtig.

I dag har mor været i skole og far til jobsamtale. Så jeg har hygget med mor og far på skift. I eftermiddags lavde mor pandekager mens jeg sad og legede med tingene i køkkenskuffen. Jeg blev lidt hyperaktiv her til aften. Hvorfor må man ikke grine helt vildt og ryste energisk med hovedet? Det er vist noget med at jeg har svært ved at sove når jeg bliver overtræt. Derfor blev der dømt stilleleg med hygge i sofaen indtil jeg faldt ned igen.

Ritsch ratsch

søndag, oktober 21, 2007

Ritsch ritsch ritsch… ja sådan lyder det når jeg river avisen i stykker. For øjeblikket river jeg papir, skumvaskeklude og ja min mad i stykker. Får jeg et stykke kyllingepålæg eller brød i hånden er det meget sjovere at splitte det i atomer end at komme det ind i munden. Igår da mor havde pakket gaven til grandonkel Lasse ind så jeg også mit snit til at hive papiret af igen. Mor så ikke særlig glad ud, da hun så at jeg havde lavet et stort hul i papiret. Vupti så snuppede far mig mens mor pakkede gaven ind igen.

Her til aften var vi oppe og spise hos farmor. Onkel Kristian og Gry kørte med os i bilen. De sad sammen med mig på bagsædet, men mit sæde fylder så meget at de næsten måtte sidde lårene af hinanden. Da vi kom derop sad jeg lidt og hyggede med farmor inden hun skulle igang med at lave mad. Mor havde taget noget kødsovs og rødbede mos med til min aftensmad, men det gad jeg ikke spise særlig meget af. Istedet fik jeg farmors lækre kylling med sovs og pasta. Til dessert fik jeg lov til at smage lidt flødeskum og æblekage.

I nat fik jeg kun mad klokken 03 og 06. Det er far der kommer ind og putter mig igen. Han kører efter et fast skema. Når jeg vågner og græder kommer han og putter mig og går derefter ind i seng igen. Hvis jeg græder kommer han igen efter 3 minutter, derefter går der 5, 7 og 10 minutter. Det er dog indtil videre lykkedes mig at falde i søvn allerede efter 5 minutters turen. Dvs. det tager maks. 10 minutter at falde i søvn igen. Det er da godt gået hvis jeg selv skal sige det. Men i nat har far besluttet at det skal være slut. Nu får jeg ikke mere mad om natten! Fortsættelse følger i morgen….

Fest hos naboen

lørdag, oktober 20, 2007

I nat holdte naboen fest. Deres stue ligger lige op ad mit værelse og da de spillede høj musik vågnede jeg og ville ikke sove igen. Min seng blev derfor båret ind i mine forældres soveværelse. Jeg fornemmede straks at min seng stod et nyt sted og rejste mig op i sengen og ville op. Til sidst fik jeg lov til at sove i mors og fars seng så de kunne få fred til at sove. Det er ellers planen at jeg skal lære at sove igennem i min egen seng uden mad. De sidste to dage har jeg sovet til klokken otte om morgenen. Vi har alle tre været meget udhvilede og har haft nogle rigtig hyggelige formiddage.

I går fik vi besøg af Simon, Ma, Sophus og Laurits til frokost. Jeg fik både rejer, lun leverpostej og kyllingepålæg. Sophus ville rigtig gerne lege med mig så jeg møvede mig rundt i hele lejligheden efter ham. Om eftermiddagen gik mor og jeg en tur i Kvickly og købte uldbodyer og derefter gik vi over på legepladsen og gyngede.

Da jeg vågnede fra min formiddagslur i dag var far i gang med at barbere sig. Det var godt nok sjovt at kigge på. Jeg var helt opslugt af at kigge på barbermaskinen som far kørte rundt i hovedet. Bagefter kom han noget sjovt stads i hovedet som lugtede rigtig dejligt. Far lovede mig at jeg også må få en barbermaskine når jeg bliver konfirmeret. Mor sagde at jeg altid vil være hende lille dreng så jeg får aldrig behov for at blive barberet.
Jeg gad ikke rigtig at spise frokost. Senere forsøgte mor derfor at få lidt grød i mig, men det gad jeg heller ikke spise. Vi skulle til fødselsdag hos min grandonkel Lasse, så inden vi kørte blev mor nødt til at amme mig så jeg ikke blev alt for sulten. Tante Sisse skulle køre med os til fødselsdagen så hun kom en halv time før og hyggede lidt med mig. Jeg gav hende et stort smækkys på kinden, ihh hvor blev hun glad for det. Hun sagde at hun syntes jeg er en meget lækker dreng i forhold til mange andre børn. Hun må vide det for hun har nemlig arbejdet i en børnehave. Grandonkel Lasse er flyttet ned omkring Slagelse så vi skulle køre ca. en time for at komme derned. Det passede lige med at jeg kunne snuppe min eftermiddagslur på vejen. Det var første gang vi besøgte Lasse og hans kæreste Sussi. De boede i et bondehus ude på landet. Jeg opførte mig eksemplarisk hele eftermiddagen, men blev lidt pylret da jeg blev træt om aftenen. På vej hjem i bilen faldt jeg i søvn og sov videre da mor bar mig ind i seng.

Kommandosoldat

torsdag, oktober 18, 2007

Jeg har haft fart på idag. Har kravlet rundt med lynets hast så jeg ligner en lille kommandosoldat. Når jeg siger kravler så mener jeg egentlig kryber. Sandsynligheden for at jeg nogensinde kommer til at kravle er nok ikke så stor. Min krybestil er hurtig og nem at komme rundt i hele lejligheden med. Så hvorfor skulle jeg egentlig bruge kræfter på at lære at kravle?

I går aftes vågnede jeg klokken elleve og ville ikke falde i søvn igen. Heldigvis var far og mor ikke gået i seng endnu, så jeg vækkede dem ikke. Jeg fik ikke lov til at komme op,til gengæld tog far og jeg en lille sovekamp. Jeg græd i 10 minutter og derefter faldt jeg i søvn og sov i seks timer. Det er meget lang tid siden jeg sidst har sovet så mange timer i træk. Her til formiddag fortsatte jeg min gode sovestil. Min formiddagslur blev udvidet til tre timer. Det var meningen at vi skulle spise frokost hos olderne i Greve omkring klokken 12, men jeg blev bare ved med at sove. Til sidst kørte far barnevognen ud til bilen og det fik mig til at vågne. Jeg nåede hverken ikke i bad som planlagt så det må vente til i morgen.
Hjemme hos mine oldeforældre fik vi rigtig lækker frokost. Jeg fik lun leverpostej, rejer, fiskefrikadelle og fetaost og så drak jeg en masse mælk. De havde lånt en højstol af en nabo så jeg sad fint med ved bordet og charmede oldefar. Da vi havde spist kom oldemor på den sjove idé at lave en kravlegård ud af to stole. Min oldemor har engang passet børn så hun kan altså nogle gode tricks. Det var rigtig sjovt at gå rundt inde i kravlegården. Oldemor havde købt nogle lækre fignestænger til mig – dem kunne jeg godt lide.

Når vi kører korte ture i bilen brokker jeg mig ikke over at sidde i autostolen. Det er faktisk hyggeligt at sidde og kigge ud af vinduet og lege gemmer med mor. Da vi kom hjem igen tog vi alle tre en god eftermiddagslur. Her til aften ville jeg ikke falde i søvn efter min amning så istedet blev jeg puttet i min seng. Jeg sover jo i min seng hele natten, men jeg er altså ikke meget for at falde i søvn derinde. Det tog et kvarter med gråd før jeg overgav mig til søvnen.