Så er jeg blevet tre uger gammel og idag kom min søde sundhedsplejerske Signe på besøg. Far havde taget fri fra arbejde hele formiddagen, så vi havde en rigtig hyggelig morgen alle tre. Jeg var lige blevet skiftet inden Signe kom, derfor blev jeg lidt utilfreds, da jeg skulle have alt tøjet af igen for at blive vejet. Men vejet det blev jeg og jeg havde taget 300 gram på i løbet af de sidste 14 dage, så nu vejer jeg 4400 gram. Bagefter målte hun hvor lang jeg er blevet og selvom jeg var 54 cm dengang jeg blev født, blev jeg nu målt til kun at være 53 cm! Så jeg er altså krympet… Det er lidt underligt, for jeg er allerede ved at være vokset ud af noget af mit tøj – så jeg må altså være vokset lidt. Men far mente også at hun målte mig forkert. Jeg fik ros for, at jeg var blevet så god til at fiksere med mine øjne, men jeg øver mig også så meget, at jeg nogen gange bliver jeg helt skeløjet af anstrengelse.
I eftermiddags kørte mor mig en lang tur i barnevognen. Vi skulle ud og købe bleer (mor går meget op i, at jeg har de rigtige miljømærkede bleer) men de var udsolgt alle steder. Vi fik os en dejlig tur med massere af frisk byluft. Da vi kom hjem to vi os en lille lur inden far vendte hjem fra arbejdet.
